Brystopereret

Fysioterapeut Lærke er uddannet indenfor gener efter brystoperation og behandling ved fysioterapeut Kirsten Tørsleff.

Smerter efter brystoperation

Næsten halvdelen af brystkræftpatienter har vedvarende smerter ½ til 3 år efter brystoperationen. 6% af kvinderne har stærke smerter hver dag.

Efter brystoperation opstår belastning af hele operationsområdet, muskler, nerver, blodårer og bindevæv.

Det er især helingsprocessen af muskler og bindevæv, der kan give smerter og nedsat bevægelighed i skulder og led samt brystkasse og arm. Det er vigtigt at arvæv ikke udvikler sig og bliver stramt efter en brystoperation.

  • Symptomer efter operation
  • Nedsat bevægelighed i skulder og nakke
  • Smerter i øvre del af ryggen, nakken, brystkassen og armhulen
  • Hævelse/ødem af armen
  • Nedsat kraft af arm/skulder
  • Tykhedsfornemmelse af armhulen
  • Skævhed/asymmetri i kroppen
  • Hovedpine

Behandling af brystoperede

Nogle af smerterne og generne kan afhjælpes ved behandling efter metode udviklet af fysioterapeut Kirsten Tørsleff .

Fysioterapeutisk behandling efter Kirsten Tørsleffs metode

  • Neurodynamisk behandling af nervevæv
  • Myofaciel behandling af muskelvæv
  • Specifik udspænding af musklerne
  • Instruktion i selvbehandling og hjemmeøvelser
  • Vedligeholdende behandling og træning

Holdes dit bindevæv ikke konstant smidigt har det evnen til at krympe, og det kan give smerter og gener samt nedsat bevægelighed over tid.
Brystopererede er særligt udsat for at udvikle stramt bindevæv, derfor er effektiv vedligeholdende træning vigtig.